Dagen på 10. klasseskolen starter med fælles Morgenmads Café fra kl. 7.45.
Der bliver tilbudt gratis morgenmad frem til kl. 8.15 og der er frugt og friskt vand fremme hele dagen.
Det gør vi fordi vi mener, at det er vigtigt at se læring i et bredt perspektiv, herunder de forudsætninger der er for læring. Det betyder, at vi som skole er nødt til at forholde os til vores elevers sundhed, også den fysiske del. Når eleverne har muligheden at spise frugt hver dag, og komme hver dag og spise morgenmad i vores Morgenmads Café, har vi nogle unge mennesker som også rent fysisk er klar til at modtage undervisning.
Vi oplever desværre at nogle elever er rygere allerede når de starter på 10. klasseskolen. Fordi elevernes sundhed er vigtig for os, har vi derfor uddannet en rygestopvejleder, som afholder rygestopkurser hvis elever gerne vil stoppe med at ryge. Vores grundindstilling er at forbud kan være nødvendig, men ofte er information og dialog den bedste vej til at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Derfor går vi dialog med eleverne og forsøger den vej at motiverer til at deltage i rygestopkurserne.
Vi syntes det er vigtigt at alle elever har en sund tilgang til digitale medier. Det indebærer også muligheden for ikke at være "på". Vi har derfor indført begrænset brug af mobiltelefon i skoletiden. På den måde skabes en naturlig dialog mellem lærere og elever i forhold til brugen af mobiltelefon og skaber samtidig rum for at eleverne er sammen uden mobiltelefon.
Vi synes, at vi sender et stærkt signal til elever og forældre omkring hvad vi mener er vigtigt for vores unge. Hvis 10. klasseskolen på denne måde også er med til at påvirke vores elevers livsstil i en sundere retning er målet nået fuldt ud.